Undervisning
Skolefag
På Laursens Realskole har vi stor erfaring i at undervise unge i skolens ældste klasser. Vi leverer en engageret undervisning og forventer en positiv indstilling til arbejdet i timerne hos eleverne, så de kan dygtiggøre sig videre fra det niveau, de kommer med.
Vi har også stor erfaring i at arbejde med nyetablerede klasser, hvor en hel flok nye klassekammerater skal finde sammen i en fælles kultur i en ny hverdag. Vi tror på, at børn og unge kan lære virkelig meget, når de trives, så der er fokus på klassetrivselen i både 8. og 9. klasse.
På Laursens lægger vi stor vægt på, at alle bidrager til en fælles klassekultur med god omgangstone, respekt for hinanden, glæde og energi i skoledagen. I en fodboldklasse vil der være en anderledes god mulighed for at øve sig i det, både i timerne, i klassen og på fodboldbanen.
Stærkt sammenhold
Med start i vores nye 8.f-klasse vil du blive en del af et super fedt miljø – tæt på byens mange muligheder og skønne natur.
Hverdagen på Laursens Realskole bygger på et helt unikt fællesskab på Fodboldlinjen, men også et rigtig godt sammenhold med de tre andre 8. klasser på skolen, hvor der er mange fælles aktiviteter på tværs af årgangen.
Vi forventer, at du er engageret, pligtopfyldende og klar på nye udfordringer. Så tilbyder vi dig nogle super spændende skoleår i 8. og 9. klasse, hvor udvikling af selvstændighed, modenhed, parathed, ansvar og glæde følges ad med faglighed inden for både fodbold og de øvrige fag.



Få spilleglæde og det gode kombinationsspil på skoleskemaet
Skemaeksempel for 8.f Fodboldlinje
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
|---|---|---|---|---|---|
| 08:05-08:50 | Dansk | Fodbold | Fodbold | Matematik | Dansk |
| 08:50-09:35 | Dansk | Fodbold | Fodbold | Matematik | Engelsk |
| 09:50-10:35 | Matematik | Fodbold | Fodbold | Tysk | Geografi |
| 11:05-11:50 | Fysik | Samfundsfag | Dansk | Biologi | Engelsk |
| 11:50-12:35 | Fysik | Matematik | Dansk | Biologi | Engelsk |
| 12:50-13:35 | Historie | Dansk | Valgfag | Tysk | |
| 13:45-14:30 | Historie | Valgfag | Tysk |

